Naturnært, nyt og moderne - byg efter egne drømme i Løgstør

I Løgstør får du det nemme og gode hverdagsliv samtidig med at være omgivet af skøn natur. Slå til nu og få fingrene i de bedst beliggende grunde i Vesthimmerland.
Byggegrunde i Løgstør

Bo naturnært, nyt og moderne - byg efter egne drømme

Beliggenhed beliggenhed beliggenhed… Hvis du drømmer om privilegiet af at kunne opføre en spritny bolig til familien, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi har samlet et bredt udvalg af byggegrunde i Løgstør her på hjemmesiden. Ens for dem alle er, at de alle ligger familievenligt og i forlængelse af byens eksisterende villakvarterer. De er dog alligevel helt særlige på hver deres måde.

På Majsmarken er du på den ene side omgivet af grønne markarealer – som vejnavnet også indikerer. Her er grundene store og der er indlagt fællesarealer i udstykningen, som sikrer luft mellem parcellerne. Grundene på Sjægten er virkelige prisattraktive og samtidig har enkelte af grundende et flot kig til Limfjorden. Der er allerede bygget flere huse på Sjægten og de viser fint, hvordan byggestilen er for dette område. Sidst men ikke mindst præsenterer vi også grundene på Golfparken på den øverste parcel. På golfparken er udsigten ikke mindre end storslået både inde fra din kommende bolig og fra haven. Det er nemt at komme til golfbanen, som er den nærmeste nabo til denne villavej. Hvilken byggestil og alt det andet du har brug for at vide om grundene, kan du finde under de enkelte områder her på siden - og ellers er vi selvfølgelig også klar til at hjælpe dig videre med din boligdrøm.

Uanset hvor du vælger at placere din kommende bolig, får du her i Løgstør rigtig meget for pengene. Det er selvfølgelig også værd at tage med – især når du finder ud af, hvor nem en hverdag, du vil få her. Det er ren win-win. Det kan du læse mere om i afsnittet omkring byen.

Naturskønne Løgstør - Vesthimmerlands perle

Det nemme hverdagsliv

Her er det gode hverdagsliv og luft til en bedre livsstil. Vi har alt det, der skal til for at få en nem hverdag med kvalitet. En flot 15. plads på landsplan til byens folkeskole. Skolen er netop under en større renovering og er godt på vej til at blive opdateret indvendigt.

Herudover er det lækre og moderne idrætscenter Lanternen sammenbygget med skolen. Her er både café, idrætsfaciliteter og biograf. Yderligere er der både børnehave og SFO på skolen samt endnu en børnehave med integreret vuggestue lige overfor skolen. Hverdagen i Løgstør er tryg og nem for både børn og voksne og faciliteterne er rigtig gode.

Lanternen sport og biograf

Kultur- og Idrætscenter Lanternen danner rammen om masser af aktiviteter for både unge og ældre. Der er to nye biografsale, nyt fitnesscenter, skydebane og de traditionelle boldbaner. Herudover er der også både lethal, udendørs tennisbaner, petanque,baner udendørs håndboldbaner og meget mere.

Caféen midt i Lanternen bruges både til skolecafé og til de mange besøgende i centret. Det er blevet byens sociale samlingspunkt for alle aldre!

Løgstør Natur- og Ridecenter

Natur- og Ridecentret huser mange forskellige brugergrupper. Heste og ryttere på forskellige plan deler disse nye, moderne faciliteter med spejdere, MTB'ere, hundeejere, løbere og vandrere.

Det er uden tvivl et mekka for hestefolket og her er i alt plads til 36 opstaldede heste. Centret byder på moderne hestefaciliteter i smukke omgivelser. Her er gode sadelrum og rytterstuer, vaskepladser samt to integrerede ridehaller, en café og udendørs dressur-, spring- og opvisningsbane, som kan opleves fra det forhøjede center, hvor det 309 m2 store trappe og terrasseområde bliver en naturlig tribune for opvisningsbanerne og området.

Havnelivet i byen er et helt kapitel for sig

Havnen danner rammen om et aktivt sejlerliv omgivet af ro- og kajakklub, dykkerklub og vinterbaderklub. Den historiske kanalhavn byder velkommen til de vandbårne borgere og gæster samtidig med, at havnen er centrum for både de lokale og besøgende fra landjorden.

Det er ligeledes et mekka for børn. Der er gode fangstmuligheder ved krabbefiskning, to rigtig gode legepladser, ishuse og både badebro og udspringsrampe til dem, der ynder et dyb i bølgen blå.

Fodboldbanerne

Stadion er i brug stort set hver eneste dag af byens fodboldspillere. Det er planen, at stadion skal flyttet op til Lanternen, så det hele er samlet på ét sted. Det endelige tidspunkt kendes endnu ikke. I de kolde perioder benyttes lethallen i stedet. Lethallen er allerede placeret ved Lanternen.

Vil du vide mere?

Start med et møde med os, hvor vi fortæller om grundene i Løgstør og hvilke muligheder der er for dig i forhold til dine boligdrømme.

Ring til os

98 67 14 88

Skriv til os

Besøg os

Fischersgade 1, 9670 Løgstør

Åbningstider

Man - søn: 09:00 - 17:00
Fredag: 09:00 - 16:00

Har du en ejerbolig som skal sælges?

Vi er klar til at hjælpe dig med salget af din bolig – vi laver gerne en helt uforpligtende og gratis salgsvurdering af din bolig.